HALVDELEN AF DANSKERNE VIDERE I KINA

HALVDELEN AF DANSKERNE VIDERE I KINA

Af Mogens Nielsen

Den første af to store turneringer i Kina er næstsidste chance for at spille sig i sæsonfinalen. To danskere er videre til finalerunderne, mens to missede cuttet. Finne overtog føringen.

Allerede efter første runde torsdag, så det svært ud for Jeppe Huldahl efter en runde i 77 slag i Hainan Open i Kina på ugens Challenge Tour. Det gik meget bedre fredag, hvor Jeppe nøjedes med 72, lig par. Men det var alligevel samlet fem slag for meget.

For Mark Hasstrup blev det en ærgerlig afslutning på anden runde. Han fik bogey på 17. hul, som han kunne tåle og havde herefter endda også råd til en bogey på sidste hul. Men her blev det dobbeltbogey og så sluttede Mark med en over totalt, og også et slag for meget efter runden i 75 slag.

Læs også: Engelsk trio fører British Masters

Både Mark og Jeppe skal nu have en topplacering i næste uge for at komme med i sæsonfinalen, hvor der kun  bliver adgang for top 45 på pengelisten. Lykkes det ikke, skal begge på Tourskolen.

Derimod er både Joachim B. Hansen og Martin Ovesen videre. Begge gik runden i en under par. Joachim er på en delt 15. plads og Martin er på en delt 45. plads.

Finnen Kalle Samooja overtog føringen i 13 under par efter en runde i 66 slag. Samooja der er i forvejen ligger lunt som nummer 10 på pengelisten, er tre slag foran Grant Forrest, der førte efter første runde

Hainan Open, Stilling og Livescoring

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X