JB SLUTTEDE PÆNT, DA AMERIKANER SEJREDE PÅ MAURITIUS

JB SLUTTEDE PÆNT, DA AMERIKANER SEJREDE PÅ MAURITIUS

Af Mogens Nielsen

Joachim B. Hansen havde lagt en ny taktik til finalerunden og fik et hæderligt resultat med hjem i sæsonens anden optræden på den store Tour. Amerikaneren Kitayama, der havde været helt fremme fra start, løb med sejren.

Joachim B. Hansen sluttede med en runde i to under par på Mauritius. En ny taktik, gående ud på at undgå dobbeltbogies og værre lykkedes fint, dog uden scoren blev mærkbart bedre. Men uanset Joachims score gennem de fire runder er opnået på forskellig vis, må to runder i 70 og to i 71 siges at være ret konstant.

Danskerens placering blev en delt 36. plads, lige en placering bedre end efter tredje runde! Joachim fortsætter de to næste uger i Sydafrika, hvor han får selskab af Jeff Winther og Morten Ørum.

Læs også: Resultater fra Ausralien og Japan

Kampen om sejren blev tæt på de sidste huller, efter amerikaneren Kitayama ellers havde ført med tre slag det meste af runden. Men før de sidste to huller,  havde han kun et slag at give af til de nærmeste. Han fik dog lidt luft med birdie på 17. hul og totalt 20 under par, sluttede han to slag foran Pavon fra Frankrig og Chikkarangappa fra Indien. Justin Harding i 17 under par og med i førerbolden fik fjerdepladsen for sig selv.

Kitayama spiller mest på den japanske og asiatiske Tour. Nu har han dog mulighed for medlemskab af European Tour, hvor pengene er noget større.

Afrasia Bank Mauritius Open, Slutresultat

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X