PATRICK REED VANDT MASTERS FRA SPIDS, MEN DET KNEB

PATRICK REED VANDT MASTERS FRA SPIDS, MEN DET KNEB

Af Mogens Nielsen

Spændingen blev for alvor intensiveret, da førerfeltet gik i gang med de sidste ni huller af Masters. Det kneb undervejs gevaldigt for Patrick Reed, men han holdt hovedet koldt og sluttede som vinder, bare et slag foran Rickie Fowler og to foran Jordan Spieth.

Finalerunden i Masters blev meget mere spændende end mange havde forudset. Specielt på de sidste ni huller, hvor man siger, en Major afgøres. Dels skete der ikke det store i førerbolden og dertil blev der scoret flittigt af flere forfølgere. Men angrebene kom ikke helt fra de, man mest ventede det af.

Specielt blev det spændende mellem Patrick Reed og Jordan Spieth, der med sin niende birdie i runden indhentede Reed i 14 under par efter henholdsvis 16 og 13 spillede huller. Herefter lavede Reed dog birdie på hul 14, mens Spieth med rundens eneste bogey oppe på hul 18. måtte ‘nøjes’. med 64 (Et slag fra banerekorden) og samlet 13 under par og tredjepladsen i sidste ende.

Lidt overset i runden kom Rickie Fowler med birdie på sidste hul ind i 14 under par efter en runde i 67 og tvang dermed Reed til dårligst af score par på sit sidste hul. Reed fik kort efter sin par, da han brugte to putts fra otte meter, hvor han holede en retur på en meter for sejren.

Læs også: Noter fra Masters

Reed der havde måttet nøjes med par på alle fire par 5 huller, gik i 71 og sluttede 15 under som en – set over alle fire dage – fortjent vinder af Masters 2018. Så er han nok ligeglad med, han ikke blev den første i historien til at gå alle fire runder i 60’erne.

Læs også: Reed, Rory og den øvrige OWGR top i drømmefinale

Med Spieth på tredjepladsen, blev hele podiet amerikansk. Jon Rahm blev nummer fire i 11 under par.

Flere havde forventet og håbet, at det egentlige angreb på Reed og titlen, skulle komme fra Rory McIlroy. Nordireren kom allerede efter to huller indenfor et slag af sin spillepartner. Men McIlroy endte sin runde i to over par som den eneste blandt de 15 første i slutstillingen, der ikke kunne bryde par. McIlroy sluttede på en delt femteplads sammen Watson, Smith og Stenson i ni under par og han må vente mindst et år mere på sin Karriere Grand Slam.

Tiger Woods spillede sin bedste runde i ugen med 69 og sluttede samlet en over par på en delt 32. plads og er nu tilbage i top 100 på verdensranglisten.

De tidligere stjerner Bernhard Langer og Freddie Couples gik i bold sammen. Begge gik i par, 72 og sluttede også side om side som delt nummer 38 i tre over par totalt. Men i sin tid var de to jo også stort set lige store stjerner.

Masters Tournament 2018, Slutresultat

Relaterede artikler

X