Af Mogens Nilsen
Med det laveste cut siden 1990 har Erin Hills ikke været helt den test, man frygtede. Top 23 i stillingen har tilsammen kun te Majors i bælterne. Det kan derfor blive den syvende førstegangs vinder i træk.
Set i forhold til banens par er cuttet på et slag over par, det laveste siden 1990, hvor det også var en over på Medinah. Feltet på Erin Hills var fra start på 142 proer og 14 amatører. Videre er nu 66 proer og to amatører, altså 68 mand i finalerunderne.
Top 23 i stillingen har blot vundet tilsammen tre Majors i 476 starter. Fire mand i delt føring efter 36 huller er mange, men rekorden er dog seks mand. Her skal man tilbage til 1972 på Pebble Beach. Det kunne derfor sagtens gå hen og blive den syvende førstegangs vinder i træk i en Major, der kåres søndag.
De tre Majors i top 23 er vundet af Martin Kaymer (PGA 2010 og 2014 U.S. Open) samt Sergio Garcia, der jo vandt Masters tillbage i april. Blot to i to 23 spiller sin første Major. (Xander Schauffele og Cameron Champ).
For første gang i en Major efter oprettelsen af verdensranglisten i 1986, har de tre førende spillere misset cuttet. I alt er seks af top 10 ude af turneringen, heriblandt de to svenskere Stenson og Noren.
I forhold til banens par på 72, beretter også middelscoren på 73,38 og 73,23 i de indledende runder om en bane, der dog har været til at tackle. Men tallene dækker dog over en meget stor spredning på 27 slag mellem top og bund. Spørgsmålet er om nu banen sættes hårdere op til weekenden, nu den ‘tunge’ ende er siet fra.
Læs også: Kvartet fører an på Erin Hills
Måler man på kun de 68 mand, der nu er tilbage, fås dog den uhyre lave score for en U. S. Open på 71,00 og 71,18 eller stort set et slag under par. Man kan udlede at spillerne vinder over banen og med flere prominente navne ude, ender det nok med, at bookmakerne vindere over spillerne.
I 40 tidligere U. S. Open har den eller en af de førende spillere efter de første 36 huller også vundet turneringen.
Fjerde hul par 4 er har været sværest med en gennemsnitsscore på 4,284 og syvende hul, par 5 lettest med 4,600.
U. S. Open kan følges her og naturligvis ses på Viasat golf også

 
  
                
          
        		 
                 
				 
                         
                        