U.S. OPEN: KVARTET FØRER AN PÅ ERIN HILLS

U.S. OPEN: KVARTET FØRER AN PÅ ERIN HILLS

Af Nicolai Jaquet
Mange af de helt store stjerner er færdige efter to runder af dette års U.S. Open. Fire spillere har lagt sig i front, og det tegner til en tæt duel i weekenden.

U.S. Open på Erin Hills har indtil videre været en sjov størrelse. Flere af de helt store stjerner har haft det meget vanskeligt på banen, mens andre spillere har fået banen til at ligne alt andet end en U.S. Open bane. Fire spillere har lagt sig i front, men den helt store historie er verdens top tre.

Det er første gang siden 1986, hvor man begyndte at have en verdensrangliste, at verdens tre bedste misser cuttet i en major. Rory McIlroy, Dustin Johnson og Jason Day er alle færdige ved dette års U.S. Open.

I spidsen er der engelsk og amerikansl duel. Paul Casey og Tommy Fleetwood forsvarer de engelske farver, mens Brooks Koepka (billedet) og Brian Harman er de to amerikanere i front. Alle fire ligger i syv under par. Det bliver Fleetwood og Koepka, der i morgen går førerbold.

Kvartetten har et slag ned til en amerikansk trio bestående af Rickie Fowler, J.B. Holmes og Jamie Lovemark. I fem under par på ottendepladsen ligger Si Woo Kim, Hideki Matsuyama, Xander Schauffele, Brandt Snedeker og amatøren Cameron Champ.

Det er spændende inden lørdagens ‘moving day’. Flere stjerner ligger stadig og kan skimte toppen – heriblandt årets hidtil eneste major-vinder, Sergio Garcia, der ligger i tre under par.

Cuttet endte på en over par, og det har betydet at rigtig mange stjerner er ude af U.S. Open. Udover McIlroy, DJ og Day så er også Justin Rose, Henrik Stenson, Adam Scott, Thomas Pieters, Bubba Watson, Alex Noren og mange flere sendt på tidlig weekend.

Leaderboard kan ses her

 

Related posts