Ugens danskere: Stjernefelt i Irland

Ugens danskere: Stjernefelt i Irland

Sæsonen på de forskellige tours nærmer sig de afgørende uger for mange spillere. I Irland kigger Neergaard mod PGA Tour, mens Bjerregaard skal bygge videre på sæsonens første top-10 og så spiller Anders Emil Ejlersen som nybagt vinder i Polen. Her er hele overblikket

DP World Tour i Irland
Det er et stærkt felt, der er samlet i Irland med Rory McIlroy og Shane Lowry i spidsen. Syv danskere er med, og efter sidste uges 8. plads, er Lucas Bjerregaard på vej op af ranglisten i kampen for at holde sit kort til DP World Tour.

Niklas Nørgaard, Thorbjørn Olesen, Jeff Winther, Rasmus Neergaard, Jacob Skov Olesen, Hamish Brown, Lucas Bjerregaard,  

Hotel Planner Tour i Polen
Efter søndagens overraskende sejr til Anders Emil Ejlersen er Silkeborg-spilleren nu i Polen, hvor han spiller sin første turnering som fuldt medlem af touren. Der er kun tre turneringer tilbage inden de penge- og pointstærke turneringer i Kina, så får mange af danskerne er det en vigtig uge.

Anders Emil Ejlersen, Jonathan Gøth-Rasmussen, Gustav Frimodt, Jeppe Kristian Andersen, Martin Simonsen, Nicolai Kristensen, John Axelsen, Christoffer Bring, Christian Jacobsen, Victor Sidal Svendsen og Jens Kristian Thysted

PGA Tour Champions i USA
Efter en uges pause er der igen Champions Tour på programmet, og begge danskere er med.

Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen

Ladies European Tour i USA
LET er i Texas til Aramco Texas Championship. En turnering med masser af penge på spil, men også med en del profiler, og heldigvis også fire danskere.

Smilla Sønderby, Natacha Høst Husted, Cecilie Finne-Ipsen, Sofie Kibsgaard

LET Access Series i England
LET Access spiller en Rose Ladies Open, årets mest pengestærke turnering, og en enkelt dansker er med. Der resterer kun fire turneringer i år, så en enkelt god placering bør være nok til at sikre oprykning for Amalie Leth-Nissen.

Amalie Leth-Nissen

Nordic League i Sverige
Denne uge spilles der hulspil på Nordic League. SM Match er det traditionsrige svenske mesterskab i hulspil, og med sæsonafslutningen lige om lidt, tæller hver en euro i kampen om oprykning.

Victor Bjørløw, Jacob Agerskou, Kasper Nyland m.fl.

Related posts