Ryder Cup på Bethpage Black kan ende i historiebøgerne. Der er allerede skrevet et par linjer, og et par rekorder er faldet. Med Europas tre sejre i lørdagens foursomes har europæerne nu vundet alle de tre første sessioner. Det har de aldrig tidligere gjort på amerikansk jord.
Modsat de to sessioner fredag, så lykkedes det USA at vinde den første match lørdag. Bryson DeChambeau havde fået en velspillende Cameron Young som makker, og de var oppe mod Ludvig Åberg og Matt Fitzpatrick. Åberg var ikke god fredag sammen med Rasmus Højgaard, og på den såkaldte Strokes Gained-statisktik var han dårligste europæer lørdag eftermiddag og tredjedårligst i foursome fredag. I dag var svenskeren svagest af i foursome, og det kunne Fitzpatrick ikke rette op på. Young spillede igen som alt andet end en debutant, den amerikanske duo vandt sikkert 4 & 2.
De næste to matcher stod der næste Europa på hele vejen. Fleetwood og McIlroy har nu vundet alle de fire foursomes de har spillet sammen, så selv om English og Morikawa bragte lidt spænding ind ved at vinde hul 14 og hul 15, så sikrede Fleetwood en 3 & 2 sejr på hul 16.
Rahm og Hatton vandt med samme cifre, og de to LIV-spillere grundlagde deres sejr med birdies på hul 8, 12 og 16. Rahm har ligesom Fleetwood tre sejre, og spanieren har i alle sine matcher været bedste spiller.
Med sejren i match 3 var de sikkert, at Europa ikke ville tabe foursome-sessionen, og i den sidste match var Hovland og MacIntyre foran mod Scheffler og Henley. Europæerne var 2 op efter ti huller, da Scheffler fandt storspillet frem og lignede den verdensetter han er. USA vandt hul 11 og 13 og udlignede, men Hovland svarede igen på hul 14. 1 op, og derfra reddede både Hovland og MacIntyre gode pars inden de endte med to putts for sejren på hul 18.
Dermed er stillingen 8,5 – 3,5 inden fourballs lørdag, og Europa mangler blot seks af de resterende 16 point for at vinde i USA for første gang i 13 år.
Desværre bliver lørdag aften uden Rasmus Højgaard. Danskeren er den eneste, der ikke kommer på banen lørdag, så han får kun to matcher i sin Ryder Cup-debut.