Winther var bedst af alle i Frankrig

Winther var bedst af alle i Frankrig

Jeff Winther fik en forrygende start på anden runde af Open de France med tre birdies på de første tre huller. Det momentum holdt han fast i gennem runden på Golf de Saint-Nom-La-Bretèche-banen i Paris, der er ‘vikar’ mens Ryder Cup-værten Le Golf National bliver renoveret.

De tre hurtige birdies blev fulgt op af en birdie mere på hul 16, Winthers syvende hul i dag, og på de sidste ni huller, rykkede Kokkedal-spilleren for alvor frem. Birdies på hul 1, 4, 6, 7 og 9, og kun en bogey på hul 8 skæmmer lidt. Runden i 63 slag, otte under par, var dagens klart bedste. De næstbedste spillere brugte tre slag mere end danskeren.

Med den flotte runder er Winther rykket fra 71. pladsen til andenpladsen inden weekenden, og kan med et topresultat sikre sig adgang til den første af de to afsluttende turneringer på DP World Tour.

Winther deler andenpladsen med Min Woo Lee, og de to er to slag efter Marcus Armitage, der fører halvvejs gennem Open de France.

Niklas Nørgaard havde også en god dag på kontoret. Med en runde i 67 slag rykkede han ind i top-10, og er nummer otte efter anden runde.

Lucas Bjerregaard og Hamish Brown deler 51. pladsen, mens Jacob Skov Olesen og Alexander Frances er færdige i Paris.

Related posts