Af: Jens Christensen
La Cala Golf Resort midt mellem Malaga og Marbella tiltrækker omkring 100.000 mennesker om året
Betegnelsen »De tre gratier« strammer oprindelig fra den græske mytologi, hvor gudinderne Aglaia, Eufrosyne og Thalia – alle døtre af Zeus og Eurynome – repræsenterer ynde, skønhed og elegance. Samme betegnelse – de tre gratier – kan også bruges om tre spanske golfbaner, der holder lige så godt sammen, som Aglaia, Eufrosyne og Thalia ifølge myterne gjorde det i oldtidens Grækenland.
South Course, North Course og West Course hed banerne oprindelig, men de blev senere omdøbt til Campo Asia, Campo America og Campo Europe, som man finder side om side i det populære La Cala Golf Resort i bjergene lidt nord for Calahonda på Costa del Sol. Navneskiftet skete, fordi det ifølge bygherren og ejeren af La Cala Golf Resort, det irske forsikringsselskab FBD Holdings Limited, gav banerne et endnu mere internationalt og eksklusivt renomé, som siden har tiltrukket mere eller mere fastboende golfspillere af 17 forskellige nationaliteter. Omkring 100.000 golfspillere slår på årsbasis slag på Asia, America og Europe.
I år er det hele 27 år siden, at den første La Cala-bane, South Course, stod færdig. America Course kom til to år senere, mens West Course først blev åbnet i 2005. Sammen med en 6 hullers par 3-bane blev La Cala dermed Spaniens største golfresort, en førerposition, som resortet siden har bevaret.
Med sjæl og fantasi
FBD Holdings Limited havde allerede i midten af 1980’erne købt det store, kuperede område mellem Sierra de Mijas National Park og Middelhavet – en central beliggenhed på Costa del Sol med kun en halv times bilkørsel, i hver sin retning, til storbyerne Malaga og Marbella.
Meningen fra starten var, der der skulles etableres tre 18 hullers-golfbane omkring et hotel, og udformningen af golfbane blev lagt i hænderne på anerkendte amerikanske golfbanearkitekt Cabell Robinson – anerkendt, fordi han i 17 år havde arbejdet for mesterarkitekten Robert Trent Jones Senior. La Cala-banerne var Cabell Robinsons første projekt som selvstændig banearkitekt, og derfor lagde han hele sin sjæl og fantasi i at skabe tre mindeværdige baner, som ville blive husket for eftertiden. Det lykkedes til fulde i form af »de tre gratier,« hvor skønhed, ynde og elegance går op i en højere enhed – selvom en sådan opgave syntes særdeles svær i et kuperet bjergterræn uden ret mange flade arealer.
Cabell Robinson var da også selv ovenud tilfreds med La Cala-banerne, som han betegnede som både dramatiske og spektakulære, men alligevel spillelige, hvis man bruger på både hjernevindingerne og golfkøllerne fornuftigt. Satser man f.eks. med driveren fra teestedet hele vejen rundt på de tre baner, slipper man næppe for en katastrofe, hvor bolden – og totalscoren – forsvinder i én af de mange, dybe raviner, der enten krydser eller løber parallelt med mange fairways.
Campo Asia
Udfordrende huller står nærmest i køl på Campo Asia, der garanteret tester enhver spilles taktiske og tekniske kunnen. Den ældste af de tre La Cala-baner er ikke mindst respekteret – og frygtet – af professionelle spillere, fordi den har smalle fairways og fem finurlige par 5-huller, der længdemæssigt ser lette ud på scorekortet, men ikke er det, fordi de kræver tre – eller to – særdeles præcise slag fra tee til green.
Et enkelt skævt slag på ét af par 5-hullerne medføre med stor sandsynlighed en tabt bold, som forsvinder i vildnisset i ravinerne. Tre af par 5-hullerne – 6., 9. og 18. hul – er topografisk så spektakulære, at man husker dem i lang tid, uanset om man spiller den godt eller dårligt. Men mest uforglemmeligt er faktisk banens korteste hul, 17., par 3, på kun 74 meter fra rød og 101 meter fra gul tee. Fra teestedet har man panoramaudsigt over det mest af resortet og til en lille aflang green, der garderes af en kunstig sø. Man slår tit teeslaget for langt af frygt for søen, og hvis flaget så står tæt på søen, venter et nervepirrende downhill-indspil.
Med 4467 meter fra rød og 5412 meter fra gul tee er Campo Asia den korteste af La Cala-banen, men ikke nødvendigvis den letteste. Det afhænger helt og holdt af, hvor mange man er til at holde bolden i spil mellem tee og green.
Campo America
Selvom de tre baner ligger i nogenlunde samme bjergagtige terræn, adskiller de sig fra hinanden i både udseende og sværhedsgrad. Mest spillevenlig synes Campo America umiddelbart at være med brede fairways og relativt få fairwaysbunkers, men skindet bedrager i nogen grad, fordi den bakkede topografi giver mange svære slag – dels over brede raviner og dels fra skrånende lejer. Dertil kommer forholdsvis små og højtliggende greens, som kræver uhyre præcise indspil. Man slår tit for kort ind til disse greens, fordi man ikke ofrer højdeforskellen mellem fairway og green tilstrækkelig opmærksomhed.
Man bør kun spille Campo Asia fra backtee, hvis man har éncifret handicap. Selvom banen kun måler 4619 meter fra rød og 5600 meter fra gul tee, giver disse beskedne totallængde rigeligt med udfordringer selv for spillere med et lavt, tocifret handicap. To af banens bedste/sværeste huller er er 9. og 16. – de to eneste med vandhazarder. Forløber runden ikke tilfredsstillende, kan man til gengæld nyde fascinerende udsigter til både bjergkæden Sierra de Ojén og Middelhavet.
Campo Europa
Den yngste af de tre baner, Campo Europa, regnes for mange som den største samlede La Cala-udfordring, fordi Cabell Robinson har kreeret et par brutale huller, som kræver både modige og lange teeslag. Det gælder 4. hul, par 4, og 14. hul, par 3.
På 4. tee står man foran en smal fairway, hvor drivet skal passere både Ojén River og en dyb kratbevoksning. Lykkes dette svære drive, venter et langt andetslag over samme flod til en green totalt omringet af bunkers. På hele otte huller er Ojén River i spil. Good luck!
Banen rummer især nogle smukke par 3-huller – med 14. hul som det sværeste, fordi det er nødvendigt med en lang carry over Ojén River og noget kratbevoksning. Banens par 5-huller snor sig også mellem raviner og kratbevoksninger og stiller derfor krav om akkuratesse i alle slag. Mange mennesker foretrækker at spille Campa Europa, fordi Europa har blødt bølgende fairways og dermed mindre topografiske/fysiske udfordringer end Asia og America.
Ny bebyggelse
Gennem årene har FBD Holdings Limited udstykket større og mindre byggegrunde omkring de tre golfbaner, og det har ført til mange eksklusive villaer og rækkehuse på de forskellige bjergtoppe. En ny bebyggelser, Miraval, er netop lanceret som et joint venture-projekt mellem La Cala Resort og det største britiske ferieboligselskab, Taylor Wimpey. Det består af 60 luksuslejligheder med tre soveværelser. I størrelse varierer lejlighederne fra 224 til 240 kvadratmeter, og priserne starter ved 370.000 Euros.
For ikke-fastboende åbnede i 1997 det 4-stjernede La Cala Hotel, der nærmest ligger side og side med klubhuset. Hotellet har tre fløje, og samtlige 107 værelser har udsigt én eller flere af golfbanerne. En stor spa-afdeling og et veludstyret fitness-center tiltrækker også mange ikke-golfspillere, ligesom masser kendte fodboldspillere har stiftet bekendt med hotellet og dets faciliteter. Dét skyldes, at resortet også råder over en velplejet fodboldbane med internationale mål, og den bruger flere af Europas topklubber til at holde træningslejre i vinterhalvåret.
Tiltrækkende er det også, at solen gennemsnitligt skinner 320 dage om året – ikke underligt, at omkring 100.000 golfspillere årligt nyder selskabet med golfudgaven af de tre gratier, Asia, America og Europa.
Til de faste danske kunder på La Cala Golf Resort hører det danske foretagende Live & Play, som primært tilbyder danske golfspillere langtidsophold på Costa del Sol i vinterhalvåret.
