Egypten Open kommer på Challenge Tour i Oktober

Egypten Open kommer på Challenge Tour i Oktober

Af Jimmy Bak

Egypten er vært på Challenge Tour for første gang i år, når 2010 Egypten Open – en af verdens ældste Open golf events – spilles på Cairo’s Mirage City Golf  fra onsdag d.20/10 til lørdag d. 23/10.

Med $250,000 i præmiepenge og som den sidste af Challenge Tour turneringerne inden den store finale i Italien til Apulla San Domenico, håber arrangørerne at kunne trække et stærkt felt. Og man forhandler i øjeblikket med en af verdens bedste golfspillere til at komme som gæstespiller.

“Som følge af den succes det var sidste år i 2009, og den opbakning vi har fået af Challenge Touren, er vi stolte af, at Egypten Open har fået fuld Challenge Tour status og nu er en del af den officielle Order of Merit,” sagde formanden for det egyptiske golfforbund, Ayman Hussein.

Ud af de ca. 80 spillere fra Challenge Touren vil ca. en tredjedel komme fra lokale og regionale kvalifikationer og invitationer. Det er vigtigt for det egyptiske golfforbund, da turneringen har lange traditioner for at vise det bedste fra både regionen men også fra egyptisk golf.

Sidste års vinder Steven Tiley vender tilbage for at forsvare sin titel.

Related posts

X