CYKEL FOR KIDSAID – TIL FORDEL FOR SYGE BØRN OG UNGE I ISOLATION

CYKEL FOR KIDSAID – TIL FORDEL FOR SYGE BØRN OG UNGE I ISOLATION

Af Pressemeddelelse.

Der er i denne tid mere end nogensinde før brug for støtte til børn og unge med en sygdom, som er ekstra sårbare grundet corona – og den støtte giver KidsAid, men vi har brug for din hjælp. De sygdomsramte og ekstra sårbare børn og unge sidder fanget i deres hjem, på en hospitalsstue eller et tredje sted. De ved ikke hvornår, det igen vil være sikkert for dem at bevæge sig ud i samfundet igen.

I KidsAid cykler vi derfor fra den 23. maj til 6. juni for at samle penge ind til vores tryllekunstnere, musik og underholdning på hospitalerne. Det er vores drøm at samle 500.000 kr. ind på de 14 dage, så vi i resten af 2020 kan sikre de livsbekræftende besøg, som børnene på hospitalerne ser så meget frem til.

Dette initiativ startede, da Sebastian Arnstedt kontaktede KidsAid og ville cykle alle spor på MTB i Danmark, en vild udfordring. 1400 km på mountainbike, 30.000 højdemeter og 3200 km. i bil imellem sporerne – ene mand uden hjælp eller assistance fra nogen. Han starter sin challenge nu på lørdag den 23. maj i Skagen og slutter 5. juni i Holte. Du kan læse meget mere om Sebastian og hans udfordring og samtidig støtte op på følgende: https://dk.betternow.org/en/fundraisers/kidsaidmountainbike-challenge.

Nu er der startet en hel bevægelse omkring projektet. KidsAids ambassadører, trofaste sponsorer og virksomheder bakker op og samler ind. Blandt dem kan nævnes 9 gange Le Mans vinder Tom Kristensen, den mest scorende landsholdsspiller Lars Christiansen, og med helt fra Australien vores tidl. landholdsmålmand Thomas Sørensen cykler alle med til fordel for KidsAid.

For alle dem der ikke er til landevejscykling eller mountainbike, er der et 8-dags spinning event #SpinforKidsAid. Det foregår på Østerbro udenfor Hummels showroom, hvor KidsAid også holder til. Alle retningslinjer i forhold til corona, forsamlingsforbud mv. overholdes selvfølgelig og der cykles derfor i hold af 5.
#cykelforKidsAid er for hele Danmark og alle kan være med; børn, unge, forældre og bedsteforældre. For hver gang hashtagget #cykelforKidsAid bliver delt på sociale medier donerer Thomsen & Co. 5 kr. (op til 15.000 kr.). Vi glæder os til at se jeres hilsner fra hele Danmark på jeres cykeltur.

Der er også mulighed for at støtte med et valgfrit beløb på mobilepay 124218.

Related posts

X