Scandinavian snupper direktør fra Københavns Golfklub

Scandinavian snupper direktør fra Københavns Golfklub

Den eksklusive Farum-klub, The Scandinavian, har fundet sin nye direktør fra 1. marts 2024. Det skriver klubben i et nyhedsbrev.

Det bliver nemlig Christian Tage Nyvang Hansen, der overtager direktørstolen fra engelske David Shepherd. Den nye direktør kommer fra samme stilling i Københavns Golfklub, hvor han har været siden 2015. Han har gennem flere år spillet golf på eliteniveau.

– Jeg ser med stor glæde frem til at starte som direktør på The Scandinavian per 1. marts. The Scandinavian har for mig altid været en golfoplevelse af højeste kvalitet, hvilket jeg sammen med medarbejderstaben vil udvikle til at blive endnu bedre i årene fremadrettet. Vi har et fantastisk sted som altid skal være en glæde at besøge som medlem eller gæst, hvor jeg ved at høj service og imødekommende professionalisme skal være i højsædet. Jeg glæder mig utroligt meget til at lære alle medarbejdere, medlemmer samt samarbejdspartnere at kende, udtaler den nye direktør i nyhedsbrevet.

Med David Shepherds afsked hos The Scandinavian forlader golfmanager Jesper Thuen også Farum-klubben efter knap et år.

 

Related posts

X